Lungesygdommeog Akutteamet i Aarhus Kommune har oprettet et udtående lungetean, der består af sygeplejersker fra både Lungesygdomme og Akutteamet. Det er foreløbigt et etårigt tilbud til borgere med KOL

Tilbuddet er rettet mod borgeresn med KOL, der har været indlagt pga. KOL inden for det sidste år og har en FEV1<50% eller har haft min. to exacerbationer (forværringer)indenfor det sidste år. 

Projektets formål

Projektets formål er at forbedre indsatsen i hjemmet hos disse borgere, hvilket gøres ved en forebyggende indsats i hjemmet med bl.a. undervisning i symptomer på exacerbation i KOL og forebyggende tiltag. Derudover kan borgeren tilses af sygeplejersker fra det udgående lungeteam i eget hjem ved tegn på KOL exacerbation.Målet er bl.a., at unødige indlæggelser kan undgås, hvorved det er hensigten, at det udgående lungeteam kontaktes så tidligt som muligt ved en begyndende KOL exacerbation.

Hvem inkluderes?

De inkluderede borgere har alle et igangværende forløb i Lungesygdomme, når de inkluderes, hvormed det lægefaglige ansvar i projektet varetages af en lungemedicinsk læge.Praktiserende læge informeres, når en borger inkluderes i projektet og ved iværksættelser af behandling hos borgeren. Dernæst kan praktiserende læge henvise til Lungesygdomme med henblik på inklusion af en borger i projektet, hvorved det lægefaglige ansvar overdrages til Lungesygdomme.Det udgående lungeteam kan kontaktes hele døgnet, men kun af de borgere, der er inkluderet i projektet samt deres pårørende, de sosu-hjælpere/assistenter og hjemmesygeplejersker, der evt. er tilknyttet de inkluderede borgere samt de praktiserende læger.

 

Det udgående lungeteam har mulighed for at opstarte behandling med peroral medicin (fx antibiotikum og prednisolon) og inhalationsmedicin. Derudover kan det udgående lungeteam måle saturation, tage spot-blodprøve med mere.

 

Kontaktpersoner:

Anders Løkke, Overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, 78462089, andeotte@rm.dk

Birgit Refsgaard, Klinisk sygeplejespecialist, Lungemedicinsk Afdeling, 7846 2137, birgit.refsgaard@aarhus.rm.dk