Symptomer på allergi

Det er en god ide at tage kontakt til din egen læge, hvis du gentagne gange opdager en reaktion på et stof. Gentagne reaktioner kan strække sig over flere måneder eller fra år til år.

Har du eksempelvis høfeber og fra år til år oplever, at du bliver forkølet om sommeren, og at det klør i øjnene og næsen, så skal du tage kontakt til din egen læge.

Hos lægen bliver du testet og får vejledning i, hvordan du undgår symptomer i fremtiden, og du påbegynder behandling for din høfeber.

Symptomer på astma

Astma er en langt mere alvorlig sygdom, som du skal i behandling for.

Symptomerne du skal holde øje med er:

  • åndenød
  • besværet vejrtrækning
  • tør hoste
  • hoste med slim
  • hvæsende/pibende lyd på vejrtrækningen
  • trykken for brystet 

Det er samlet set anledninger til at reagere og kontakte din egen læge.

Som regel kan din egen læge varetage behandlingen af astma.

Du kan blive henvist til speciallægen på hospitalet, hvis du har en svær astmasygdom, eller hvis behandlingen hos din egen læge viser sig ikke at være tilstrækkelig, eller du måske skal behandles for en anden sygdom. 

Yderligere information

   Kontakt

   Find vej

   Til fagfolk