Følg med i graviditeten helt fra start ...  

Det er ofte rart for den gravide at have dig med til undersøgelser, behandlinger og fødsel.
Du hører og ser, hvad der sker på en anden måde.

Det er ekstra vigtigt, hvis der er problemer eller komplikationer, og den gravide ikke selv fysisk har det så godt.
Du er ofte den, der har overskuddet til at hjælpe med alt det praktiske.
Du kan dele glæder, usikkerhed, bekymring og valg, der måske skal træffes.

Du må også gerne stille spørgsmål 

Den gravide og barnet er selvfølgelig i fokus.
Men du skal også stille de spørgsmål, du har brug for svar på.
Bed om at få ting forklaret eller uddybet undervejs.

Planlæg fødslen sammen med den gravide

  • Aftal med den gravide, hvordan du bedst støtter hende.
  • Aftal roller, hvis I er flere, der skal med (mor, veninde etc.). 
  • Tag altid en ekstra voksen med, hvis større søskende skal med til fødslen. 

Tænk på dine egne behov under fødslen          

Det kan være hårdt arbejde at sidde ved siden af, når fødslen er i gang.

  • Husk at spise, drikke og ikke mindst få hvilet.
  • Tag en pause og få lidt frisk luft, hvis en fødsel trækker ud. 
  • Sig fra, hvis du har brug for at trække dig, eller dine grænser overskrides.

At føle sig glemt eller overset

Hvis en fødsel lige pludselig kræver akut handling (kejsersnit etc.), sker alting lynhurtigt.
Du kan føle sig bange, hjælpeløs og "glemt".
Vi skal nok vende tilbage og følge op.

Barsel og orlov - hvilke valg og hvordan ...

Læs om dine muligheder for at tage orlov efter fødslen, og hvordan det økonomisk stiller dig.

Fandt du ikke, hvad du søgte?