Ved hjemmefødsel anbefaler vi, at

  • du er sund og rask.
  • du har en normal graviditet og venter ét rask barn i hovedstilling.
  • du ikke tidligere har født ved kejsersnit eller blødt meget efter fødslen.
  • du og din partner begge ønsker hjemmefødsel og er trygge ved det.
  • du er mellem uge 37 og 42, når fødslen går i gang.

Du kan beslutte dig eller ændre dit ønske om hjemmefødsel i løbet af graviditeten. 
Opstår der problemer undervejs i graviditeten, drøfter jordemoderen med dig, om hjemmefødsel stadig er det bedste tilbud.

Hjemmefødsel - hvordan fungerer det?

Hvis du allerede tidligt i graviditeten ved, at du ønsker eller blot er interesseret i at føde hjemme, anbefaler vi dig at skrive til vores sekretariat, så du kan blive henvist rigtigt fra starten; dvs. til en telefonsamtale med en jordemoder, der vil tale med dig om dine tanker.

Hvis du ønsker at føde hjemme bliver du tilknyttet "kendt jordemoder"og vi tilbyder konsultation i hjemmet omkring uge 35, hvor vi taler mere konkret om planlægning af hjemmefødslen.

Hvordan får jeg mere at vide om at føde hjemme?

Kom til en af vores hjemmefødselscaféer med de jordemødre, der indgår i ordningen. Der kommer altid et forældrepar og fortæller om deres hjemmefødsel. Tilmelding er ikke nødvendig ...

Kommende datoer

  • onsdag 21.08.19 kl. 16.00-17.30
  • torsdag 10.10.19 kl. 16.00-17.30 

Mødested

  • Alleris-Hamlet, indgang D-E
    Brendstrupgårdsvej 21
    8200  Aarhus N 

Hjemmefødsel - en tryg oplevelse ...

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Hjemmefødsel - set med fars øjne