Enhed for Lindrende Behandling hjælper alvorligt syge, hvor helbre­delse ikke er mulig.

                                     

Den lindrende pleje og behandling har fokus på:   

  • at lindre gener og symptomer
  • at støtte dig og din familie til at have så godt et liv som muligt

Hvad kan Enhed for Lindrende Behandling tilbyde?

Når du er blevet henvist til Enhed for Lindrende Behandling vil du indenfor få dage blive tilbudt en samtale med et eller to medlemmer af tea­met.

Dette kan foregå på tre forskellige må­der:

  • i dit eget hjem
  • ambulant
  • på hospitalsafdelingen, hvis du er indlagt

Ved denne samtale vil vi tale om de aktuelle problemer samt din situation i det hele taget.

Vi vil sammen med dig lægge en foreløbig plan for, hvordan vi bedst hjælper dig og din familie fremover.

Det vil være en god idé at have familie eller en anden nærtstående person med.

Ved den første samtale vil vi aftale, hvordan den fremtidige kontakt skal foregå.

Den fortsatte kontakt kan være:

  • telefonisk
  • ambulant besøg
  • besøg i dit eget hjem

Hvis der er problemer, der ikke kan be­handles derhjemme, kan en kortvarig indlæg­gelse på Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen, Sengeafsnit 2 blive aktuel. Lægerne i Enhed for Lindrende Behandling vil under ind­læggelsen fortsat være ansvarlige for din behandling, personalet i afdelingen vil vare­tage plejen.

I videoen nedenfor kan du høre lidt om de muligheder for lindring, som Enhed for Lindrende Behandling kan tilbyde til patienter med alvorlig sygdom, bl.a. ALS.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Hvordan kommer du i kontakt med Enhed for Lindrende Behandling?

Du får kontakt med Enhed for Lindrende Behandling gennem din egen læge eller sygehusets læger.

Enhed for Lindrende Behandling er en tværfaglig personalegruppe, som arbejder med den lindrende pleje og behandling. Enhed for Lindrende Behandling er sammensat, så vi kan tilbyde hjælp af både fysisk, psykisk, social og åndelig karakter.

Teamet består af læger, fysioterapeut, sygeplejersker, psykolog, præst, socialrådgiver og sekretærer.

Læs mere om Enhed for Lindrende Behandling