Vævstypeplader
 
Ved en knoglemarvstransplantation er det vigtigt, at donor og patient har samme vævstype. 

Vævstypen kan bestemmes ud fra en blodprøve. 

Vævstyper er en vigtig del af vores immunforsvar. Det er en samling af proteiner, som sidder på overfladen af alle kroppens celler, og som bestemmer, hvordan cellerne ser ud.
 
Cellerne i vores immunforsvar bruger vævstyper til at skelne mellem, hvilke celler, der er de gode, og hvilke celler, der er de onde. De celler, som har personens egen vævstype på overfladen, er de gode celler, og alle andre celler er de onde celler, da de har en anden vævstype på overfladen. Alle onde celler får ikke lov til at overleve i kroppen, når først immunforsvaret har fået øje på dem. 
 
Det svarer til, at man i en skoleklasse har 20 drenge, som alle er lige gamle, men man kan let se forskel på dem, fordi de har forskellig hårfarve, øjenfarve, højde osv. På samme måde kan immunforsvaret også se forskel på kroppens egne celler (de gode) og celler fra andre personer eller mikroorganismer (de onde), fordi de ser anderledes ud (har en anden vævstyper). 

 

Hvorfor er det så vigtigt, at vævstyperne matcher?

Får man en knoglemarvstransplantation med en person, der har en anden vævstype end ens egen, kan immunforsvaret se, at cellerne er anderledes, og de skal derfor fjernes. Immunforsvaret vil destruere disse celler og en transplanteret knoglemarv vil blive afstødt. Derfor skal vævstyperne mellem donor og patient være identiske forud for en knoglemarvstransplantation for at undgå, at immunforsvaret afstøder den nye knoglemarv. 

Vævstyperne hedder også HLA (human leukocyte antigen) og hver enkelt vævstype benævnes henholdsvis HLA-A, -B, -C, -DRB1, -DQB1 og DRP1 efterfulgt af et nummer. En person har ialt 12 vævstyper, hvor man her arvet henholdsvis 6 vævstyper fra sin mor og 6 vævstyper fra sin far (i praksis undersøger man ikke for DRP1).

Da der findes flere tusinde forskellige vævstyper, som kan kombineres på endnu flere tusind forskellige måder, kan det være svært at finde en donor, som er vævstypeidentisk. Heldigvis er nogle kombinationer hyppigere end andre, men det kan stadig være svært at finde en egnet donor.