Tidligere kunne man få stamceller fra knoglemarven, og derfor brugte man ordene 'knoglemarvsdonor' og 'knoglemarvsdonation'.

I dag kan man ved hjælp af medicinen få stamceller til at gå over i blodbanen, og så kan man 'høste' dem fra blodet - helt uden at være inde i knoglemarven. Derfor bruger man i dag oftere betegnelsen 'stamcelledonor' og 'stamcelledonation'. Selve donationen foregår via blodet som en specialtapning, hvor man ved hjælp af et specielt apparat sorterer og opsamler stamcellerne og sender resten af blodet tilbage til donoren. Tapningen tager 4-5 timer. Der skal afsætte 2 dage til det. Det kan være 1 dag er nok, men det ved vi først, når du har doneret den første dag. Du må tage hjem mellem dagene. Medicinen skal tages 4 dage før donationen. Den vil give bevirkninger som minder om en begyndende influenza. Det kan lindres med almindelige smertestillende håndkøbsmedicin såsom Panodil, som gerne må tages helt op til donationen.

Donationen direkte fra knoglemarven foregår i fuld narkose og man mærker derfor ingenting. Den foregår ved at man suger knoglemarven ud i hoftekammen og ikke i rygsøjlen, som mange tror. Du skal afsætte 3 dage til donationen. Du vil være indlagt i de 3 dage, men overnatter så vidt muligt på patienthotellet. I de første par døgn efter donationen er der ømhed ved stikstederne, men smerterne foretager sig hurtigt og kan lindres med smertestillende håndkøbdsmedicin. 

Mød en knoglemarvsdonor.