Der findes to måder at donere på: stamceller via blodet og knoglemarv direkte fra knoglemarven i hoftekammen.

Nedenfor kan du læse kort om de to typer donationer.

Fakta om donation af stamceller via blodet

 

Hvor tit donerer man?
Størstedelen donerer aldrig. Kun hvis du er et vævstypematch med patienten, kan du blive udvalgt til at donere.
Man kan maks. donere 2 gange. Der er 10% chance for, at en 18-årig mand donerer én gang.

Hvor lang tid tager det?
Selve donationen tager ca. 5 timer. Du skal afsætte 2 dage i alt.

Gør det ondt?
Nej. 
For at få stamcellerne fra knoglemarven ud i blodet, skal du tage noget medicin 4 dage før donationen. Mens du tager medicinen, vil du opleve en ubehag, ligesom når man er ved at få influenza. Selve donationen mærker du ikke.

Alderskrav
Du skal være mellem 18 og 60 år. 

Vægtkrav
Du skal veje mindst 50 kg.

Øvrige kriterier
Du skal være sund og rask.

Fakta om donation af knoglemarv direkte fra knoglemarven

 

Hvor tit donerer man?
Størstedelen donerer aldrig. Kun hvis du er et vævstypematch med patienten, kan du blive udvalgt til at donere.
Man kan maks. donere 2 gange. Der er 10% chance for, at en 18-årig mand donerer én gang.

Hvor lang tid tager det?
Selve donationen tager ca 1,5 time. Du skal i alt dog afsætte 3 dage. 

Alderskrav
Du skal være mellem 18 og 60 år.

Vægtkrav
Du skal veje mindst 50 kg.

Øvrige kriterier
Du skal være sund og rask.