Du kan booke en tid i blodbanken på linket her: http://bloddonor.rm.dk

Sådan booker du en tid online

I videoen nedenfor kan du se, hvordan du booker dig til en tid i blodbanken.

Din side

Når du logger dig på netbookingen, vil du på forsiden se en dato for, hvornår du tidligst må komme i blodbanken. Du vil også kunne se et overblik over dine tapninger, og hvordan din blodprocent (hb-værdi) har ligget ved dine seneste besøg i blodbanken.

Klikker du på 'Book', kan du se vores ledige tider i kalenderen og vælge den tid, der passer dig bedst.

På 'Min profil' har du mulighed for at ændre password, telefonnummer og mailadresse, ligesom du kan til- eller fravælge indkaldelser og påmindelser på sms eller mail. 

Ny bruger

Er du ny bruger af netbookingen, klikker du på 'Jeg har glemt mit password eller har intet'. Du vil herefter modtage en mail eller sms med et password. Modtager du ikke din mail, tjek eventuelt uønsket post.

Har du problemer med at logge på, så ring til blodbanken.