Hvorfor vælge specialet ?

  • Et meget alsidigt speciale
  • Man bruger sin viden indenfor mange specialer hver dag
  • Man samarbejder med mange forskellige fagpersoner
  • Man får god muligheder for at forske
  • Man får mange forskellige karrieremuligheder
  • Mulighed for at arbejde hos regulatoriske myndigheder
  • Mulighed for at arbejde i medicinalindustrien
  • Man er eftertragtet som samarbejdspartner
  • Ingen vagtbelastning

 

Man skal som uddannelsessøgende først og fremmest overveje klinisk farmakologi som speciale, hvis man under sin uddannelse eller under basisuddannelsen har fået vakt sin nysgerrighed med hensyn til anvendelsen af lægemidler. Lægemiddelområdet har utroligt mange facetter, og hvis man besidder et fordybelsesgen vil man blive belønnet med en betydelig diversitet og indsigt i sit arbejdsområde.

Der er meget store muligheder for at definere sit eget arbejdsområde med baggrund i den eller de dele af faget som man interesserer sig allermest for. Klinisk farmakologi arbejder i betydeligt omfang fra en forskningsbaseret platform, og et forskningsmæssigt engagement er næsten et krav for at begå sig i specialet.

Den samlede varighed af uddannelsen, ud over den kliniske basisuddannelse, er 5 år.
Uddannelsen består af en introduktionsuddannelse af 12 måneders varighed, og en hoveduddannelse på 48 måneder.
Hoveduddannelsen består af generel klinisk kompetenceerhvervelse og en klinisk farmakologisk kompetenceerhvervelse.

Ønsker du mere information om uddannelsen, kan du læse videre her: