Henvisning

Du kan blive henvist til Hjertesygdomme af din praktiserende læge, privatpraktiserende kardiolog eller andre hospitalsafdelinger.

Har du et akut problem skal du kontakte din praktiserende læge eller vagtlæge for at blive vurderet og eventuelt henvist til videre undersøgelse/behandling. 

Se dine aftaler

Når vi har modtaget en henvisning fra din praktiserende læge, privatpraktiserende kardiolog eller fra et andet sygehus, vil du inden for kort tid modtage en tid i din e-boks.

booking.rm.dk kan du se alle dine hospitalsaftaler.

Meld afbud, hvis du ikke kan komme

Hvis du vil melde afbud eller ændre din tid, kan du enten ringe til os, eller skrive til os via besvar-funktionen i din e-boks.

Kørsel til og fra hospitalet

Hovedreglen er, at du selv skal sørge for at komme til og fra hospitalet. I særlige tilfælde kan du få et tilskud til dine kørselsudgifter eller blive kørt med Region Midtjyllands patientbefordring.

Hvis du ikke har adgang til offentlig transport, giver det dig ikke automatisk ret til kørsel og/eller kørselsgodtgørelse.

Hvis du ikke bor i Region Midtjylland, skal du kontakte Patientkontoret i den region, du bor i for at få information om dine muligheder.

Hvis du selv kører til sygehuset, anbefaler vi, at du kommer i god tid, da vi pga. udvidelse af Aarhus Universitetshospital, Skejby, desværre ikke kan garantere, at du får en parkeringsplads nær Hjertesygdomme.

Pårørende

Du er altid velkommen til at tage et familiemedlem eller en god ven med til både undersøgelser og samtaler.

Læger og sygeplejersker forsøger at give åben og ærlig besked om undersøgelsesresultater og diagnose. Det er en god idé, at en person der står dig nær, deltager i samtalen. Det kan være en hjælp for både dig og dine nærtstående og vil gøre det lettere for jer at fortsætte samtalen bagefter.