Før indlæggelsen

Inden du møder til operation, er det vigtigt, at du har fulgt den vejledning, du har fået til forundersøgelsen i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik.

Anvisningerne for medicin, faste, bad og hårfjernelse, make-up og negle, smykker og piercing samt alkohol og rygning har betydning for din operation.

Til indlæggelsen skal du medbringe toiletsager. Ønsker du at bruge morgenkåbe, skal du også medbringe en sådan, da de ikke findes i afsnittet.

Det er en god idé, at lade smykker og værdigenstande blive derhjemme.

Indlæggelsen

I dit indkaldelsesbrev, som du modtager i din e-boks,  står, hvor og hvornår du skal møde op til din behandling/operation. 

Når du ankommer, bedes du henvende dig hos en sygeplejerske.

Efter modtagelsen vil en sygeplejerske sørge for de sidste forberedelser inden operationen.

Udskrivelsen

Når din operation er overstået, og vi vurderer, at du er klar til at komme hjem, vil du blive udskrevet. Sygeplejersken og lægen vil informere dig om, hvilken medicin, du skal tage derhjemme.

Vi anbefaler, at du på forhånd har indkøbt paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) til at afhjælpe eventuelle smerter. Hvis du får brug for yderligere smertestillende medicin, vil du få en recept på afsnittet.
Sygeplejersken og lægen vil også informere dig om efterforløbet for din operation i forhold til fx fjernelse af sting, pleje af operationsar, begrænsninger for bevægelse og genoptagelse af arbejde.

Inden du forlader afsnittet, vil der være taget stilling til, om du skal komme til ambulant opfølgning.

   Kontakt

   Find vej