Forundersøgelsen er en lang samtale med en erfaren læge eller psykolog, som har sat sig grundigt ind i din sygehistorie, og som vil foretage en vurdering af, om du lider af en funktionel lidelse, og hvilken behandling du eventuelt kunne have gavn af.

I nogle tilfælde vil der også blive foretaget en fysisk undersøgelse, taget blodprøver og lavet en undersøgelse af hjertet (elektrokardiogram).

Du skal regne med at afsætte 3-5 timer til denne forundersøgelse.

Ud over at du skal have udfyldt og returneret et elektronisk spørgeskema inden undersøgelsen, kræver denne ingen forberedelse fra din side.

Der kan være opfølgende samtaler med din kontaktlæge under forløbet på afdelingen.

Mere information

www.funktionellelidelser.dk