Når du bliver indlagt akut, bliver du indlagt på et af vores sengeafsnit. Vi har 2 sengeafsnit (AKUT 1 og AKUT 2), som hver håndterer forskellige slags sygdomme og lidelser.

Akutafsnittene modtager patienter fra Skadestue, Lægevagten, praktiserende læger og andre sygehuse. 

Når du kommer til sengeafsnittene, vil du blive modtaget af en læge og en sygeplejerske. Du vil få taget blodprøver, hjertekardiogram og evt. røntgenbilleder. Når vi får svarene på disse prøver, vil en læge undersøge dig og lægge en plan for din behandling.

Inden for få timer til et døgn overføres du som udgangspunkt til anden afdeling, eller du bliver udskrevet.