Hjerteklappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer hedder mitralklappen. Når klappen åbnes, ledes blodet fra forkammeret ned i hjertekammeret. Når hjertekammeret derimod trækker sig sammen, lukker klappen til og forhindrer derved blodet i at blive presset tilbage til forkammeret. Ved mitralprolaps buler klappen ind i det venstre forkammer, når klappen lukker til. Nogle gange så meget, at klappen bliver utæt, og større eller mindre mængder blod presses bagud. Ofte forværres klapfunktionen med årene. Af og til kan de tråde (chordae), der normalt holder klappen på plads give så meget efter, at de springer (chordaruptur), og klappen bliver voldsomt utæt.

Mitralprolaps er ret almindelig og forekommer formentligt hos op til fem procent af befolkningen, særligt hos voksne. De fleste tilfælde er ganske lette og giver ingen symptomer. Af og til har patienterne ukarakteristiske smerter i brystet og fornemmelser af uregelmæssigheder i hjerterytmen. Hvis klappen bliver for utæt, kan der opstå åndenød, i starten ved anstrengelser, men i værste fald også i hvile.

Mitralprolaps kan let ses ved ultralydscanning af hjertet (ekkokardiografi), eventuelt en såkaldt spiserørsscanning.

Hvis klappen er meget utæt, skal patienten opereres. Det gælder bl.a., hvis klappen pludselig bliver voldsomt utæt. Operationen sker oftest gennem brystbenet og med anvendelse af hjerte-lungemaskinen. I udvalgte tilfælde kan operationen laves med "minimal invasiv teknik", hvor operationen laves gennem en mindre åbning mellem to ribben. Ved operationen kan hjertekirurgen næsten altid reparere klappen, men i nogle tilfælde er klappen så "dårlig", at den må fjernes og erstattes med en kunstig hjerteklap. Risikoen ved operationen er lav. Hvis klappen udskiftes, vil det fremover være nødvendigt at tage blodfortyndende tabletter (se antikoagulations-behandling). Hvis patienterne har trykken i brystet og/eller uregelmæssig puls, men klappen ellers er velfungerende, kan behandling med de såkaldte betablokkere ofte afhjælpe generne.

De fleste patienter med mitralprolaps og i al fald de fleste, der er opererede, bør sikre sig mod betændelse på hjerteklappen (endokarditis) og have antibiotikum (eller ”penicillin”) f.eks. ved tandudtrækninger og rodbehandlinger. Se endokarditisprofylakse.