Aortastenose

Aortastenose skyldes som regel en forsnævring af selve hjerteklappen mellem venstre pumpekammer og hovedpulsåren. I nogle tilfælde er det ikke klappen som sådan, der er snæver, men området lige under eller lige over klappen, som er forsnævret.

De fleste går ind i voksenalderen med en moderat, ubehandlet forsnævring. Nogle har i barnealderen fået foretaget en ballonudvidelse af klappen, og enkelte er blevet opereret. Men uanset hvad der behandlingsmæssigt er sket, skal patienterne kontrolleres resten af livet, og langt de fleste får brug for yderligere behandling i voksenalderen. Når klappen bliver for snæver, skal de opereres. Kun få kan klares sig (midlertidigt) med en ballonudvidelse. Operation indebærer i de fleste tilfælde fjernelse af den syge klap og indsættelse af en kunstig klap og dermed behov for blodfortyndende medicin. Andre operationstyper anvendes i specielle situationer (Ross operation). I nogle tilfælde sidder forsnævringen, som anført, enten under eller over klappen. I disse situationer må forsnævringen enten fjernes direkte (som regel skæres væk) eller udvides ved en mere kompleks operation (Konno type).

Undersøgelser

De fleste patienter med aortastenose følges i ambulatoriet med regelmæssig ekkokardiografi (udvendig ultralydskanning af hjertet). Af og til må der suppleres med en indvendig ultralydskanning (spiserørsskanning, TEE). Hjertekateterundersøgelse er som regel kun nødvendig, hvis kranspulsårerne også skal undersøges (kransårefotografering – koronararteriografi). I udvalgte tilfælde er der behov for en MR-skanning eller en arbejdstest.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Ballonudvidelse sker under fuld narkose. Gennem et lille hul i lysken kan hjertelægen føre en lille plastiksonde ind i pulsåren i benet og herfra op til den snævre klap. Når sonden er ud for klappen, kan den indbyggede ballon oppustes og på den måde ”sprænge” hjerteklappen, som herefter forhåbentligt er blevet mere mobil og ikke for utæt. Proceduren tager højst et par timer, og efter et kort ophold på opvågningsafsnittet, kan barnet komme tilbage på afdelingen og normalt udskrives den følgende dag til efterfølgende kontrol. De fleste kan komme i børnehave eller skole med det samme. Nogle gange lykkes det desværre ikke med en ballonudvidelse, og barnet må derfor udskrives i ventetiden på operation. I sjældne situationer bliver klappen efter ballonudvidelsen desværre så utæt (blodet løber retur over den syge klap), og barnet må også opereres - i meget sjældne situationer hurtigt. Generelt skal man opfatte ballonudvidelser som såkaldt aflastende (palliative) indgreb, hvor det senere i livet bliver nødvendigt at operere (formentligt ved at udskifte klappen). 

 Operation foretages gennem brystbenet og kræver anvendelse af hjerte-lunge-maskine. 
I meget sjældne tilfælde kan klappen måske repareres, men hyppigst må klappen fjernes og udskiftes (hvilket gør det nødvendigt med blodfortyndende medicin efter operationen) med en kunstig hjerteklap.
 
Kunstig hjerteklap


I de fleste tilfælde kan børn heldigvis vente med at få klappen udskiftet, til de er store nok til at få indsat en kunstig klap, som er stor nok til resten af livet. Kunstige klapper kan ikke indsættes i hovedpulsåren hos de helt små børn, i stedet kan man foretage en såkaldt Ross-operation. 
Ved denne operation erstattes den syge klap af hjerteklappen fra lungepulsåren, som igen erstattes med en såkaldt homograft eller en kalveklap. Dette er en kompliceret operation. Fordelen er, at patienten ikke skal have blodfortyndende medicin, men ulempen er, at homograften eller kalveklappen kun har begrænset holdbarhed og derfor skal udskiftes flere gange senere i livet. 
Hvis der er tale om forsnævringer under eller over klappen, kan de også fjernes. De hyppigst forekommende membraner kan simpelthen skæres væk. Hvis der er tale om mere komplekse tunnellignende forsnævringer, er der andre operationstyper til rådighed. 

 
Ross-operation
Hvis både hjerteklappen og det første stykke af legemspulsåren er syge, erstattes de med en hjerteklap og et rør. 

Forebyggelse af endokarditis (betændelse i hjertet) er altid nødvendig.

Det normale hjerte