Det tager ca. 10 minutter at få taget et EKG (elektrokardiogram).

Ved EKG-undersøgelsen opfanges hjertets elektriske aktivitet. De elektriske impulser der dannes, når hjertekamrene trækker sig sammen og pumper blodet rundt i kroppen, registreres som kurver, der fortæller lægen, hvordan hjertet slår.

Du skal have tøjet af overkroppen. Hjertets aktivitet registreres ved hjælp af 10 plastikelektroder, der klæbes på brystkasse, arme og ben. Herefter tilsluttes de EKG-apparatet, og optagelsen kan efterfølgende analyseres på apparatet. Selve optagelsen mærker du ikke, og elektroderne pilles let af bagefter.