Forskningsstøtteenheden har til opgave at bistå forskere i forbindelse med søgning af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter.
Derudover yder FSE rådgivning og support til udarbejdelse af de finansielle rapporter til Europa Kommissionen (EC).

Har du således brug for en sparringspartner, når du søger eksterne midler, så kontakt Forskningsstøtteenheden. Enhedens medarbejdere holder sig løbende orienteret om eksterne finansieringsmuligheder (danske såvel som internationale), giver feedback og konkret input til ansøgningsudkast, hjælper med udarbejdelse af budget og sikrer overholdelse af formalia.

Er du partner i eller koordinator af et H2020 samarbejdsprojekt hjælper FSE med at udarbejde de finansielle rapporterer for dit projekt. FSE sørger for, at bevillingsgivers specifikationer og krav overholdes ved at kvalitetssikre rapporteringen inden  indrapporteringen til EC. Vi står for koordineringen af revisionen af projekter og har beføjelse til at underskrive på vegne af AUH. 

Forskningsstøtteenheden hjælper også med udarbejdelse af bibliometriske analyser, kontraktforhandlinger og planlægning af en videre ansøgningsstrategi.

På Forskningstøtteenhedens hjemmeside, kan du finde kontaktoplysninger og mere information om Pre-award, Post Award og fondsdatabase.