Hvert år gennemføres Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Patienttilfredshedsundersøgelsen sætter fokus på patienternes oplevelser og er et redskab til udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet.

Når resultaterne foreligger, udarbejdes der rapporter for hvert hospital, afdeling og afsnit, og rapporterne er opdelt i indlagte og ambulante patienter.

Spørgeskemaundersøgelsen besvares årligt af ca. 10.000 patienter på Aarhus universitetshospital. LUP’en giver hospitalet mulighed for at få en systematisk feedback fra egne patienter, og patienternes tilfredshed kan derfor følges fra år til år.

Hvordan behandles resultater på Aarhus Universitetshospital?

Når Aarhus Universitetshospital modtager den årlige LUP-rapports resultater, behandler Kvalitetsafdelingen materialet, så man blandt andet kan se:

  • Udvikling i andel af tilfredse patienter sammenlignet med året før
  • Områder med højest/lavest angivet tilfredshed sammenlignet med året før

Ud fra disse resultater beslutter Hospitalsledelsen og Kvalitetsrådet, om der skal laves forbedringstiltag – og i så fald hvilke – på hospitalsniveau.

De enkelte afdelinger bestemmer selv, om de ønsker at sætte fokus på flere indsatsområder end dem, der er besluttet på hospitalsniveau.

Kvalitetsafdelingen formidler sammen med Kommunikationsafdelingen resultaterne af undersøgelserne til medierne.

Se resultaterne af seneste måling af patienttilfredsheden