Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi





Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS) er en forsknings-
enhed med tilknytning til Onkologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Forskningsenheden er oprettet i samarbejde med Onkologisk Afdeling D, Aarhus Universitetshospital, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Enheden er fysisk placeret i Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Aarhus C .
Se her, hvordan finder du os!

Vores mål

At udforske psykologiske og sociale forholds betydning ved kræft og kræftbehandling mhp. at kunne forbedre kræftpatienters, kræftoverleveres og pårørendes livskvalitet.

Forskningsenhedens opgaver

Forskningsenhedens primære opgave er at forske i psykologiske og sociale aspekter ved kræftsygdomme. Det gælder både psykologiske og sociale forholds betydning for forløbet af kræft-
sygdomme og psykologiske og sociale konsekvenser af kræft
og kræftbehandling. Enhedens psykosociale kræftforskning fokuserer på følgende hovedområder:

  • Betydningen af psykologiske og sociale forhold, f.eks. stress, mestring og sociale relationer, for forløbet af kræftsygdomme, herunder livskvalitet, komplikationer og overlevelse.
  • Undersøgelser af psykologiske og sociale problemer og behov hos kræftpatienter.
  • Undersøgelse af bivirkninger og senfølger af kræft-
  • behandling, herunder kvalme, ubehag og eventuelle kognitive vanskeligheder som følge af kemoterapi.
  • Kræftpatienters forbrug af alternativ behandling og betydning for livskvalitet, psykisk og fysisk helbred.
  • Psykologiske og sociale vanskeligheder hos børn af forældre med alvorlig sygdom, herunder kræftsygdom.
  • Psykologisk behandling af kræftpatienter og betydningen for psykisk og fysisk helbred.

Dertil kommer et antal sundhedspsykologiske forskningsprojekter indenfor andre områder. 
Se mere her om igangværende forskningsprogrammer.

Samarbejdspartnere

Psykosocial kræftforskning er en tværfaglig opgave, og EPoS er en tværfaglig og tværvidenskabelig forskningsenhed som samarbejder med en række danske og udenlandske fagfolk og forskningsinstitutioner.
Klik her for at se en liste over samarbejdspartnere

Andre opgaver

Foruden forskning varetager medarbejdere ved EPoS en række undervisnings- og formidlingsopgaver, bl.a. for psykologi-
studerende, lægestuderende og sundhedspersonale og andre interesserede.


Sidst redigeret 07-02-2012

Kontakt

Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi
 
Jens Christian Skous Vej 4
Psykologisk Institut
Bygn. 1483, 4. etage
8000 Aarhus C
 

Tlf.:   87 16 26 74
Fax:  Imidlertid ikke ngt. nummer


Visualisering for kræftpatienter

Medarbejdere ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi tilbyder individuel træning i visualisering for kræftpatienter, klik her