Specialtapning
Hvad er aferese?
Udover at tappe fuldblod, hvor donor giver en halv liter blod, kan blodbanken også tappe på en anden måde. Man kan simpelthen gå ind og tage del-elementer af blodet og så sende resten af blodet tilbage til donorens krop med det samme.
Dette kaldes en aferese (Ordet stammer fra græsk og betyder at tage væk eller hente bort). Ved aferese kan man f.eks. gå ind og nøjes med at “hente” blodpladerne eller plasmaet ud af blodet
Hvorfor aferese?
Patienter, der lider af blodplademangel (for eksempel leukæmi patienter) kan danne antistoffer efter mange blodtransfusioner af blodplader. Dette betyder, at for at blodpladerne skal virke, skal de have blodplader fra donorer med samme vævstype, som de selv. Det er ret vigtigt, at man finder vævstype-forligelige donorer. En sådan donor bliver reserveret til den samme patient, så længe som patienten har behov for denne type blod. Har patienten en ualmindelig vævstype, bliver det tilsvarende svært at finde en egnet donor. Alle donorer får deres blod vævstypebestemt. Resultater sætter vi ind i et vævstyperegister, som vi kan søge efter egnede donorer i.
Hvad er en blodcelleseparator?
Selve aferesen foregår ved hjælp af en maskine, der kaldes en blodcelleseparator. Den kan centrifugere blodet med det samme og returnere de delelementer, der ikke er brug for. Under tapningen får donoren en kanyle ind i armen som ved en almindelig tapning og bliver forbundet med maskinen via sterile plastikslanger.
Maskinen opsamler f.eks. blodpladerne og sender resten, det vil sige blodlegemer og plasma, tilbage til donoren.
Der skiftes mellem tapning og tilbageførsel via den samme kanyle. Mængden af tappet blod og tilbageførsel overvåges hele tiden maskinelt, så der er en balance mellem tappet og tilbageført blod.
Hvordan foregår tapning af blodplader?
En aferese, hvor man kun udtager blodplader, tager ca. 2 timer.
Blodpladerne (der også kaldes trombocytter) er gendannet efter få dage. Er det nødvendigt, kan aferesen derfor gentages efter en uge.
Det sker dog kun i specielle tilfælde, hvor der kun findes få egnede donorer til en patient. Da de røde blodlegemer returneres, får donoren ikke blodmangel, selvom aferese-tapningen gentages, inden der er gået tre måneder.
Maskinen kan indstilles til at tappe den mængde blodplader, der svarer til mængden fra 4 - 8 el. 12 “almindelige” tapninger. Det er den mængde blodplader, man som regel skal bruge til at behandle en patient med blødningsforstyrrelser.
Hvordan foregår tapning af plasma?
En aferese, hvor man kun udtager plasma, foregår omtrent som en tapning af blodplader. Dog tager den lidt kortere tid, ca. 40 minutter. Da proteinen i plasmaen gendannes i løbet af en uge, og de røde blodlegemer kommer tilbage til donoren, kan plasmaferese gentages hver 14. dag.
Citronsyre, ulemper og frivillighed
For at forhindre at blodet størkner, tilsættes det tappede blod citronsyre. Det er et biologisk stof, der forekommer naturligt i vores krop og derfor nedbrydes hurtigt. Nogen donorer vil dog mærke citroncyren, som en prikken i fingre, tæer og læber.
I så fald skal du som donor gøre opmærksom på det, så hastigheden kan sænkes, og generne vil hurtigt forsvinde. Du kan eventuelt få en kalktablet eller et glas mælk, som neutraliserer citronsyren.
Frivillighed
Ligesom ved almindelige tapninger er det fuldstændig frivilligt, om du ønsker at deltage i en aferese. Du vil blive spurgt personligt, om du vil være aferese-donor. Ofte er det donorer med særlige blodpladetyper, der bliver bedt om at blive aferesedonorer, men i princippet kan alle bruges. Inden du lægger dig til rette på briksen, vil du naturligvis få en grundig information.
Kilde: De Transfusionsmedicinske Standarder
Hvor laver man afereser ?
Der foretages p.t. afereser på Skejby Sygehus i Århus, Rigshospitalet i København, Odense Universitets Hospital, Aalborg Sygehus og Holstebro Sygehus. Årligt foretages godt 2.000 afereser i Danmark, hvilket svarer til en halv procent af samtlige tapninger.
