Sådan bliver du knoglemarvsdonor
Knoglemarvsdonation
Som bloddonor har du også mulighed for at melde dig som knoglemarvsdonor. Hvad det indebærer, kan du læse om her.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Alle nuværende bloddonorer kan melde sig til det Østdanske eller det Vestdanske Knoglemarvsdonorregister, afhængigt af, hvor i landet, man bor, eller man kan tilmelde sig i sin egen blodbank.
Hvad er knoglemarv?
Knoglemarv er celler i en væske, der findes i knoglernes hulrum. Her dannes de livsvigtige røde og hvide blodlegemer samt blodpladerne.
Hvem bliver knoglemarvstransplanteret?
Den største gruppe er patienter med blodkræft, heraf mange børn. De øvrige er patienter med andre alvorlige blodsygdomme eller medfødte stofskiftesygdomme. Transplantation af knoglemarv fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ellers ville dø, kan blive helbredt.
Hvad betyder det at blive registreret som knoglemarvsdonor?
En knoglemarvsdonor bliver vævstypebestemt og opført i et register på Rigshospitalet, hvis du bor i Østdanmark, eller på Århus Universitetshospital, Skejby, hvis du bor i Vestdanmark. Registrene er underkastet registertilsynets bestemmelser for at beskytte mod misbrug. Alle donorer, som melder sig, bliver registreret under et ID nr., som kun personer tilknyttet knoglemarvsregistrerne, kan kode sammen med dit navn og cpr.nr. Derudover bliver din vævstype indført i det store register, Bone Marrow Donors Worldwide, i Leiden i Holland. Dette register indeholder kun din vævstype og hvor den er bestemt. Oplysningerne kan derfor ikke misbruges. Heller ikke her er der mulighed for misbrug, for registeret indeholder kun oplysninger om din vævstype, samt hvor den er bestemt. For at blive udvalgt som knoglemarvsdonor kræves, at man har nøjagtig den samme vævstype som patienten. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at du engang bliver udvalgt meget lille.
Hvilke krav skal en knoglemarvsdonor opfylde?
Ligesom ved en bloddonation skal du være rask og være under 65 år på tilmeldingstidspunktet. Er du tilmeldt, vil du fortsat være i registeret, indtil du ønsker at udtræde.
Er det kun bloddonorer, der kan melde sig?
Vi henvender os primært til bloddonorer, fordi vi i forvejen kender din helbredstilstand og ved, at du er motiveret for at hjælpe andre. Desuden er bloddonorer ofte allerede vævstypebestemt, fordi nogle patienter har brug for vævstypeforligelige blodprodukter. Man ved også, om du er flyttet, og hvornår du sidst har givet blod.
Får jeg betaling for at give knoglemarv?
Nej, ligesom dit blod bliver den betragtet som en gave, men du bliver naturligvis holdt fuldstændigt økonomisk skadesløs. Tabt arbejdsfortjeneste dækkes fuldt ud.
Får jeg at vide, hvem der får min knoglemarv?
Som ubeslægtet donor får du ikke at vide, hvilken patient, der får din knoglemarv. Men du har glæden ved at have hjulpet et andet menneske, der havde behov for din hjælp.
Hvor mange knoglemarvstransplantationer er der foretaget til dato?
I Danmark udføres der ca. 80 knoglemarvstransplantationer om året. Heraf udføres de 2/3 med marv fra en beslægtet donor, mens 1/3 udføres med en ubeslægtet donor. I Danmark er der foretaget ca. 760 knoglemarvstransplantationer, og af disse er ca. 225 foretaget med en ubeslægtet donor. På verdensplan er der foretaget omkring 50.000 transplantationer, heraf ca. 20.000 med ubeslægtede donorer.
Hvordan bliver man vævstypebestemt?
Vævstypen bliver bestemt på en blodprøve, der bliver taget i forbindelse med en blodtapning i din sædvanlige blodbank. Bor du i Østdanmark, sendes blodprøven til Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet. Bor du i Vestdanmark, sendes blodprøven til nærmeste Vævstypelaboratorium på Odense, Aalborg eller Århus Universitetshospital, Skejby. Vævstypelaboratorierne vævstypebestemmer dig og sørger for, at du bliver opført i det østdanske eller vestdanske register, samt i det internationale register
Kan jeg fortryde min tilmelding?
Ja, til enhver tid. Der vil aldrig blive lagt pres på dig. Din underskrift er et tilsagn om, at du må blive kontaktet, hvis din vævstype passer til en patient. Du kan når som helst fortryde og blive slettet af registret. Dog er det selvfølgelig bedst, hvis det sker så tidligt som muligt, og før du er endelig udvalgt til en patient.
Kan jeg få mere besked?
Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg i din blodbank ved blodtapningen, eller ring til det nærmeste vævstypelaboratorium, det vil sige enten til Rigshospitalet eller hospitalerne i Odense, Aalborg eller Skejby.
Hvorfor er det nødvendigt med et stort antal knoglemarvsdonorer?
Det er det, fordi der er mange tusinde forskellige vævstyper, og der kræves fuldstændig overensstemmelse mellem patient og donor. Man har regnet ud, at hvis man har et register med 500.000 donorer, vil man formentlig kunne finde en donor til 4 ud af 5 patienter. Der findes tilsvarende knoglemarvsdonorkorps i det meste af verden, og alle registre samarbejder på tværs af alle landegrænser. Danske patienter kan modtage knoglemarv fra udlandet, og danske knoglemarvsdonorer giver knoglemarv til såvel danske som udenlandske patienter. I hele verden er der ca. 8 millioner registrerede knoglemarvsdonorer.
