Sådan bliver du donor

Donorkriterier:

 Du kan blive bloddonor hvis du

  • Er fuldstændig rask
  • Er mellem 17 og 60 år
  • Vejer mere end 50 kg.
  • Ikke tager medicin
  • Ikke har haft alvorlig sygdom
  • Ikke har haft risikofyldt seksuel adfærd
  • Læser, taler og forstår dansk
  • It is essential that it is possible to communicate directly with the donor in Danish without the use of an interpreter. Donor has to be able to understand the information material handed over.

      Første besøg i blodbanken

Når du møder op for at give blod første gang, skal du have læst de to foldere fra sundhedsstyrelsen, som vi har sendt til dig sammen med spørgeskemaet:

 Forsiden af pjecen Bloddonorer, AIDS ... Bloddonor, AIDS og Leverbetændelse
 Forsiden af pjecen BLODInformation om anvendelse af donorblod til rutineanalyser, kvalitetssikring og forskning

Sammen med sekretæren ved skranken gennemgår I spørgeskemaet og uddyber eventuelle svar, der kan have betydning, når du skal give blod. Dette foregår af hensyn til privatlivet i et aflukke, hvor døren evt. kan lukkes.

Donor som udfylder skema

Når alt er afklaret og du er "godkendt" som bloddonor, har fået svar på eventuelle spørgsmål og er blevet informeret om, hvad det indebærer at blive bloddonor, kommer du ind i tappelokalet og får taget blodprøver. Du bliver ikke tappet for en portion blod første gang. Blodprøverne bruges til at bestemme din blodtype, undersøge dit blod for HIV, hepatitis (leverbetændelses-virus) og HTLV I og II (sjælden virus som kan forårsage leukæmi), og måle din hæmoglobin (blodprocent). De øvrige prøver hører du kun noget om, hvis vi finder noget unormalt. Hvis alt er, som det skal være, hører du først fra os efter ca. tre måneder, når vi indkalder dig til at give blod første gang. Her bestemmer vi din blodtype igen, for at være helt sikre på, at typningen første gang er korrekt.

Når prøverne er taget, bliver du tilbudt lidt at drikke. 

Tapning

Efter ca. 3 måneder vil du blive indkaldt til den første rigtige tapning af knap en halv liter blod.
Samtidigt vil vi tage en blodprøve til undersøgelse for blodtype, hæmoglobin, HIV og leverbetændelse (type B og C).
Det tager i alt 20-30 min. incl. hvile.
Sådan foregår alle tapninger fremover.
Hver gang du kommer i blodbanken, skal du udfylde og underskrive et spørgeskema om dine helbredsforhold.
Hvis undersøgelsen af dine blodprøver giver et uventet resultat (for lav hæmoglobin værdi eller positiv smittetest), vil du få besked og eventuelt blive indkaldt til en fornyet undersøgelse.

Blodprøver i holder

Indkaldelse

Du kan selv bestemme, hvor hyppigt du vil tappes. Man må dog højst tappes hver 3. måned.

Du kan blive indkaldt pr. brev eller telefonisk (til dit hjem eller til din arbejdsplads).
Du vil blive indkaldt til en bestemt dag og tidspunkt, som du selv kan vælge, eller til en akut tapning her og nu.

Du har ligeledes mulighed for at booke/ændre en tid via nettet. Se også link på forsiden.

Transport

Hvis du bliver hentet i en taxa, som du deler med flere donorer fra samme område (i Århus), betaler vi turen tur-retur. Taxen skal bestilles af blodbanken.

Kører du selv til tapning, kan du få refunderet udgiften til kørsel efter en fast takst.

Busbilletter refunderes. Linje 1A, 2A og 200 kører lige til døren, linje 6A holder i Olof Palmes Allé.

Stop som donor

Du skal efter Sundhedsstyrelsens regler stoppe med at være donor, når du fylder 67 år.

Hvis du er syg eller har risikoadfærd kan du få karantæne i en periode. Efter karantænen kan du blive bloddonor igen. Nogle må dog helt ophøre med at være donor.

Du kan altid efter eget ønske ophøre med at være donor eller eventuelt holde en pause, hvis du i en periode ikke ønsker at give blod.

Flytning

Hvis du flytter til et andet sted i landet, kan du blive donor ved den nærmeste blodbank og få flyttet dine oplysninger om helbred og tappetal.

Forsikringsordninger

Skulle der ske en skade i forbindelse med en tapning, er du forsikret.
Se: Hvis uheld sker

Revideret 27-03-2012 af John Vium Nielsen

Aarhus Universitetshospital - Omstilling 7845 0000 - E-mail: AarhusUniversitetshospital@auh.rm.dk - Webredaktion


Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen