Sådan afgiver du knoglemarv
Hvad sker der, hvis jeg bliver udvalgt som donor?
Meget kort fortalt vil vi skriftligt og mundtlig forklare dig, hvad det går ud på, og sikre os, at du ikke har fortrudt din tilmelding. Derfor vil du blive indkaldt til en samtale. Samtidig vævstypebestemmer vi dig endnu en gang for sikkerhedens skyld, på samme måde som du også bliver AB0 typebestemt to gange, før dit blod bliver brugt til patienter.
Hvis din vævstype pass787878er helt til patientens, bliver du indkaldt til endnu en samtale, hvor der vil blive taget yderligere blodprøver samt en helbredsundersøgelse. Hvis den er i orden, bliver der aftalt et tidspunkt for donation.
Hvordan gennemføres en knoglemarvsdonation?
Der findes to metoder:
Opsamling af blodstamceller:
Opsamling af blodstamceller sker i Klinisk Immunologisk Afdeling, blodbanken, Århus Universitetshospital, Skejby (Aferese-ambulatoriet, 1. sal). I dagene før opsamlingen skal du have en medicinsk forbehandling. Du ligger i en seng under opsamlingen af blodstamceller. Selve opsamlingen foregår enten efter, at du har fået anlagt kanyler i begge albuebøjninger- eller - i sjældnere tilfælde - ved et centralt venekateter kaldet Quinton-kateter. (Quinton-kateteret anlægges kun, hvis du undtagelsesvis skulle have nogle små, dårlige vener i dine albuebøjninger). Blodet trækkes ud gennem den ene kanyle og føres over i en maskine, som sorterer blodstamcellerne fra. Resten af blodet føres tilbage til donor gennem den anden kanyle. Du mister således ikke noget blod ved denne procedure. Stamcellerne føres over i en pose. Stamcellerne gives til patienten på samme måde som en blodtransfusion og finder selv vej til patientens knoglemarv. Du vil få yderligere information om forløbet mundligt. Det skal til slut bemærkes, at selve opsamlingsprocessen oftest gennemføres på en dag med en varighed på ca. 4 timer. Vi vil dog altid planlægge en ekstra dag for en sikkerheds skyld, hvis det på den første dag ikke lykkes at opsamle tilstrækkeligt med stamceller.
Høst af knoglemarv:
Knoglemarv er en væske, der findes i knoglernes hulrum. I denne væske dannes de forskellige livsvigtige blodceller, som derefter sendes rundt i blodkarrene. I forbindelse med marvudtagning bliver du indlagt i to dage. I Østdanmark sker det på Rigshospitalet, i Vestdanmark på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Under fuld narkose bliver ca. 5 procent af din knoglemarv suget ud fra din hoftebenskam med en kanyle. Der stikkes 8-10 gange. Knoglemarven bliver herefter filtreret og behandlet, inden den gives til patienten ligesom ved en almindelig blodtransfusion. Knoglemarvscellerne finder selv vej til patientens knoglemarv, hvor de slår sig ned og danner raske blodceller.
Hvilke bivirkninger er der ved en knoglemarvsdonation?
I de første døgn er der ømhed over hoften. Denne ømhed fortager sig hurtigt, og man kan genoptage arbejdet 2-3 dage efter donationen. Donor kommer ikke til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen. Alle raske har et betydeligt overskud af knoglemarv, og den fjernede marv gendannes i løbet af få uger.
Hvis metoden med at udtage celler fra donors blod kan bruges, undgår man bedøvelse. Men medicinen kan give lette influenzalignende symptomer.
Løber jeg ikke en risiko?
Der er en meget lille risiko ved enhver bedøvelse. Det er der også her, men da indgrebet er kortvarigt, er risikoen minimal.
Hvad nu hvis der trods den ringe risiko alligevel sker mig noget?
Så er du sikret erstatning efter samme regler, som hvis du giver blod. Knoglemarvsdonorer er omfattet af de offentlige erstatningsordninger og Bloddonorernes Sikringsfond.
Hvis jeg vil vide mere?
Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg næste gang du kommer i blodbanken. Du kan også læse mere om knoglemarvsdonation på nedenstående hjemmesider:
Klinisk Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej
(Det Danske Knoglemarvsdonorregister for Vestdanmark)
Bone Marrow Donors Worldwide
The National Marrow Donor Program
Østdansk Knoglemarvsdonorregister
Knoglemarv.dk (privat hjemmeside)
