Om blodet

Blodets bestanddele

Efter tapning bliver blodet delt op i 3 forskellige bestanddele. På den måde får flere mennesker gavn af det samme blod.

    

 
 

 Røde blodlegemer (erytrocytter)

Transporterer ilten rundt i kroppen. Når man måler hæmoglobinen, måler man antallet af de røde blodlegemer. Bliver hæmoglobinen værdien for lav, får kroppen ikke nok ilt, og det kan derfor være nødvendigt at give en blodtransfusion. Når man i daglig tale siger blodtransfusion, mener man som regel, at man får en transfusion af røde blodlegemer.
De røde blodlegemer kan holde sig i 5 uger ved 4 grader.

Blodplasma

 
 

Blodplader (trombocytter)

Er nødvendige for at blodet kan størkne (koagulere) og gives for at standse eller forhindre en blødning. Anvendes især til patienter, som har tabt meget blod i forbindelse med en voldsom blødning eller patienter, som pga medicin eller sygdom, ikke selv kan danne blodplader.
En portion blodplader består af blodplader fra 4 forskellige donorer med samme blodtype, for at der er nok blodplader til, at patienten får gavn af transfusionen.
Blodplader kan holde sig 5-7 døgn ved 22 grader.

Blodplader 

 
 

Plasma

Er den flydende del af blodet og indeholder forskellige proteiner og faktorer, som har betydning for blodets evne til at størkne. Anvendes til patienter, som mangler disse faktorer, f.eks. i forbindelse med en voldsom blødning. Bruges ligeledes til medicinfremstilling.
Plasma fryses ned og kan holde sig adskillige måneder.


 

Sygeplerske med blodprøver

Blodtyper

Når man bestemmer en blodtype, bestemmer man de to typer, som hedder AB0 og Rhesus-systemet (RhD). Der er 4 AB0 blodtyper: A, B, AB og 0, der kan kombineres med de to RhD-typer: RhD positiv og RhD negativ, så der bliver ialt 8 forskellige blodtyper. Derudover findes der mange andre blodtypesystemer.

Fordelingen af blodtyper

 

Blodtransfusion

Skal der gives blodtransfusion må blodtypen kendes. På en blodprøve bestemmer man AB0 og RhD typen. Derudover screener man for, om det er nødvendigt at tage hensyn til de mange andre blodtypesystemer, som findes. Dette kaldes en antistof-screen test. Resultaterne lægges ind i blodbankens edb-system.
Før patienten må få en portion blod, udføres der en ny blodtypebestemmelse og en ny antistof-screen test. Er antistof-screen testen negativ, skal blodet kun udvælges ud fra AB0 og RhD typen og dette sker via edb-systemet (edb-forlig). Er antistof-screen testen positiv skal man tage hensyn til de andre blodtypesystemer og man laver en forligelighedsprøve, ved at blande patientens blod med blod fra et glas, der hører til blodportionen (serologisk forlig).
Man giver kun blodtransfusion efter at have bestemt blodtypen 2 gange på 2 forskellige blodprøver. Det er for at sikre, at der ikke er sket en fejl under blodprøvetagningen eller blodtypebestemmelsen.


Illustration af blodtypefamile fra plakat




Revideret 30-11-2011 af John Vium Nielsen

Aarhus Universitetshospital - Omstilling 7845 0000 - E-mail: AarhusUniversitetshospital@auh.rm.dk - Webredaktion


Om Regionen
Om Regionen
Luk om regionen

Regionen er

Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
  • Sundhed og hospitaler
  • Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
  • At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling

Regionen har omkring 26.200 fuldtidsansatte og et budget på 27 milliarder kroner i 2012. Størstedelen går til sundhed.

Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.

Du har måske mødt regionen
  • som patient på et hospital
  • på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
  • som iværksætter med brug for rådgivning
  • som passager på en regional bus

Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på 
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.

Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Bent Hansen 


Regionrådets
formand
Bent Hansen

Læs her om alle politikerne i regionsrådet 

 








Om Regionen